Du er her: 

MÅLGRUPPE: 1.-3. klasse

TID: 4 lektioner

PERIODE: Hele året

FAG: Kristendomskundskab 

 

Marie, Marie, Marolle - et projekt om "at bede om noget" og Fadervor

"Marie, Marie, Marolle flyv op til Vorherre og be´ om godt vejr!"

Dette lille rim, som er velkendt af mange og måske helt nyt for andre, indleder projektet. Gennem samtaler og enkle skriftlige opgaver, i de medfølgende elevhæfter, reflekterer eleverne over det "at bede nogen om noget" med udgangspunkt i egne hverdagserfaringer.

Gennem samtale får eleverne en kort introduktion til det "at bede om noget," i religiøs sammenhæng, og I skal snakke om, hvad det er kristne mennesker beder om, når de beder Fadervor.

Samtalen kan lægge op til mange former for bøn, men materialet arbejder kun med det kristne Fadervor for at mindske kompleksiteten og gøre det alderssvarende i forhold til fagmålene.

Der kan aftales et kirkebesøg, hvor den lokale præst kan fortælle om, hvordan bøn indgår i Folkekirken.

Forløbet afsluttes med et stafetløb, hvor eleverne kombinerer tekst og billeder i Fadervor, som en opsamlingsaktivitet.

 

Tilmeldte lærere modtager: Lærervejledning, elevhæfter, stafetkort og tilbud om kirkebesøg.

 

KLIK OG BESTIL MATERIALET>