Bartimæus

Bartimæus

Helbredelsen af den blinde ved JerikoLuk. 18, 35-43

Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.

Helbredelsen af den blinde ved Jeriko
Markus 10, 46-52
Så kom de til Jeriko. Og da Jesus sammen med sine disciple og en større skare gik ud af Jeriko, sad Timæus' søn, Bartimæus, en blind tigger, ved vejen. Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: »Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!« Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og sagde: »Kald på ham!« Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: »Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.« Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. Og Jesus spurgte ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede ham: »Rabbuni, at jeg må kunne se!« Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen.

Helbredelsen af to blinde
Matthæus 9, 27-31
Da Jesus gik videre derfra, fulgte to blinde efter ham; de råbte: »Forbarm dig over os, Davids søn!« Da han var kommet hjem, kom de blinde hen til ham, og Jesus spurgte dem: »Tror I, at jeg kan gøre det?« De svarede: »Ja, Herre!« Da rørte han ved deres øjne og sagde: »Det skal ske jer, som I tror.« Og deres øjne åbnedes. Men Jesus talte strengt til dem og sagde: »Se til, at ingen får det at vide.« Men de gik ud og spredte rygtet om ham i hele den del af landet.

Maria Magdalene

Martha og Maria

Johannes Døber