Om tegneren
Jens-Andreas D. Elkjær
Om tegneren og tankerne bag forsiden!
Med iøjnefaldende og imødekommende farver, har Jens-Andreas D. Elkjær skabt en forside, der ved første øjekast ser meget enkel ud, men som ved nærmere eftertanke rummer en enorm dybde.
Hovedelementet er tre hjerter, der vender på langs - og derved også kan ses som talebobler eller munde. Således bliver de et symbol på projektets overordnede tema med dilemmaer, der indeholder både tvivl, tanker og diskussion.
Jens-Andreas D. Elkjær er uddannet fra Den Grafiske Højskole i København 2003 - 2006.
Har siden da arbejdet som freelancer med illustration og grafisk design for bl.a. DR, Ud & Se, Alinea/Egmont, forbrugermagasinet Tænk, Zetland, Samvirke og Weekendavisen.
Derudover har Jens-Andreas D. Elkjær lavet tegneserien Hasse får et liv i samarbejde med Palle Sigsgaard, udgivet på Basilisk i 2020.
Kig forbi Jens-Andreas' hjemmeside og se eksempler på hans mange illustrationer.