Gådefulde træer
Gådefulde træer -UDSOLGT
I dette forløb arbejder eleverne med træer på både det konkrete og abstrakte plan.
Projektets start kredser om det levende grønne træ, som eleverne kender fra deres hverdag. Herefter bevæger det sig over i sammenhænge, hvor træet kan forstås i overført betydning.
Eleverne skal arbejde med Yggdrasil og verdensbilledet fra nordisk mytologi, de møder Kundskabens træ og Livets træ fra bibelens Syndefaldsmyte, og de læser legenden om den unge kongesøn og Bodhitræet i Buddhismen.
Herudover er der en række aktiviteter i relation til H. C. Andersens eventyr Grantræet, myten om Baobabtræet og træer i indre billeder samt i ordsprog.
Forløbet rundes af med, at eleverne arbejder med livstræer og stamtræer, hvor de tegner deres eget livstræ og skriver et kort digt om et træ, som de har taget billeder af undervejs i forløbet.
Tilmeldte lærere modtager: Lærervejledning og elevhæfter.